2008

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Pr. 2008)

2008 (MMVIII) er det 499. skudår siden år 0, og året begyndte på en tirsdag.

År: 2005 2006 2007 - 2008 - 2009 2010 2011
Årtier: 1970'erne 1980'erne 1990'erne - 2000'erne - 2010'erne 2020'erne 2030'erne
Århundreder: 20. århundrede - 21. århundrede - 22. århundrede

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. siden 1972 Se også 2008 (tal)
2008-artikler efter emner:
Kultur
Film - Litteratur - Musik (Album) - Sport
Født/Død
Fødsler - Dødsfald
Diverse
Begivenheder - Politik - Videnskab

[redigér] Begivenheder

[redigér] Januar

1. januar - Euroen afløser det cypriotiske pund og den maltesiske lira. 15 EU-lande og 6 andre lande har nu euroen som møntenhed.
2. januar - Prisen på olie når rekordhøje 100 US$ pr. tønde.
4. januar - Dakar Rally 2008 aflyses på grund af store uroligheder i Mauretanien
4. januar - I Iowa vinder republikaneren Mike Huckabee og demokraten Barack Obama det første primærvalg forud for det amerikanske præsidentvalg i november.
22. januar - Irak indfører et foreløbigt flag, der fjerner de tre stjerner, der repræsenterede Baathpartiet.
23. januar - Jens Smærup Sørensen modtager Boghandlernes gyldne Laurbær for romanen Mærkedage.
24. januar - Den italienske regeringsleder Romano Prodi træder tilbage efter at have tabt en tillidsafstemning i parlamentet.
29. januar - Gitte Seeberg forlader Ny Alliance i protest mod partiets samarbejde med Dansk Folkeparti.
31. januar - Fjerde sæson af Lost starter i USA.
31. januar - Internettet går ned i dele af Mellemøsten, Asien og Afrika efter de to søkabler, SEA-ME-WE 4 og FLAG bliver beskadiget.

[redigér] Februar

1. februar - Centrum-Demokraterne ophører med at eksistere ifølge en beslutning truffet på et ekstraordinært landsmøde afholdt 27. januar 2008. Partiet blev skiftet 17. november 1973 og eksisterede således i næsten 35 år.
5. februar – Malou Aamund skifter fra Ny Alliance til Venstre, da hun ikke mener, at NA's organisation fungerer. Dermed har V, K og DF igen 90 mandater bag sig i Folketinget.
5. februar – På Super Tuesday holdes primærvalg til præsidentvalget i USA i 24 stater: McCain vinder hos republikanerne, mens Clinton og Obama fortsat er meget lige hos demokraterne.
7. februar - Atlantis bliver skudt op for at levere Columbusmodulet til Den Internationale Rumstation.
11. februar - Østtimor erklæres i undtagelsestilstand, efter landets præsident José Ramos Horta bliver såret under et attentatforsøg.
15. februar - Inspektionsskibet Thetis ledsager som det første danske skib, WFP-chartrede skibe ved Afrikas Horn og er dermed med til at sikre fødevare til 1,5 mio. somaliere.
17. februar - Den serbiske provins Kosovo erklæres selvstændigt af premierminister Hashim Thaci.
19. februar - Fidel Castro bekendtgør at han fratræder som præsident for Cuba.
21. februar - Total måneformørkelse i Vesteuropa og det meste af Amerika.
21. februar - Det største jordskælv målt i Norge finder sted ud for Svalbard med en styrke på 6,2 på Richterskalaen.

[redigér] Marts

2. marts - Dmitrij Medvedev vinder præsidentvalget i Rusland med 68% af stemmerne og bliver dermed Vladimir Putins afløser.
11. marts - Endeavour bliver opsendt for at levere første modul af det japanske rumlaboratorium Kibō til Den Internationale Rumstation.
22. marts - Tre unge sigtet for drab på 16-årigt avisbud var kendt af politi og myndigheder.
22. marts - Uroligheder i Tibet resulterer i 19 dræbte og 600 sårede efter Kinas indgriben i regionen den sidste uge.^[1]
27. marts - Den højreekstremistiske hollandske politiker Geert Wilders lancerer sin stærkt islamkritiske film Fitna på internettet.
28. marts - 15-årige Martin Hoberg Hedegaard vinder det populære talentshow X Factor på DR1.
29. marts - Den muslimske paraplyorganisation Dansk Muslimsk Union stiftes i Bella Centret.

[redigér] April

1. april - Danmarkshistoriens største røveri bliver begået, da røvere stikker af med 62 millioner kroner fra en pengecentral i Glostrup.
10. april - Der afholdes valg til et grundlovsgivende parlament i Nepal, som forventes at afskaffe monarkiet og indføre en republik.
13. april - Bryggen Shoppingcenter i Vejle åbner dørene for "lidt mere kant i byen".
15. april - Højesteret stadsfæster dommen på to års fængsel til Farum Kommunes tidligere borgmester Peter Brixtofte i den såkaldte Sponsorsag.
22. april - Folketinget vedtager det omstridte hooliganregister.
24. april - Et Folketingsflertal ratificerer Lissabontraktaten.
28. april - Østrigeren Josef Fritzl tilstår at han igennem 24 år har holdt sin datter fanget, og at han har voldtaget hende og fået 7 børn med hende.
28. april - TV 2 fremlægger en spareplan til 200 mio. kr., der indebærer at 205 medarbejdere fratræder, og at TV 2 Radio overtages af SBS.
29. april - Grand Theft Auto IV og Grand Theft Auto IV Special Edition udkommer i hele verden, til Playstation 3 og Xbox 360

[redigér] Maj

1. maj - Brøndby IF vinder 3-2 over Esbjerg fB i Pokalfinalen i fodbold.
2. maj - Cyklonen Nargis rammer Myanmar og skaber voldsomme ødelæggelser med titusinder af døde og omkring en million hjemløse.
3. maj - Ved lokalvalgene i England og Wales går Labour kraftigt tilbage, mens Conservatives vinder flere byer, bl.a. bliver Boris Johnson ny borgmester i London.
12. maj - Et jordskælv med 7.9 M_w rammer i Sichuan, Kina. Det rappporteres, at mere end 22.000 mennesker er omkommet, og 4,8 mil. er hjemløse.
21. maj - Manchester United besejrer Chelsea i Champions League-finalen på Luzjniki Stadion i Moskva
21. maj - To mænd bliver arresteret for forsøg på at smugle sprængstoffet TATP ind på det svenske atomkraftværk Oskarshamn. Det viser sig senere at være en fejltagelse.
24. maj - Prins Joachim gifter sig med franske Marie Cavallier i Møgeltønder Kirke.
31. maj - Rumfærgen Discovery medbringer et japansk rumlaboratorium til ISS på mission STS-124, med opsendelse kl. 23.02 dansk tid.

[redigér] Juni

1. juni - Bolivianerne i provinserne Beni og Pando stemmer om deres selvstændighed. (AP via CNN)
1. juni - Makedonske vælgere går til valgstederne ved Makedoniens parlamentsvalg 2008, med reporter om vold i etnisk Albanske områder. (Reuters)
1. juni - Omkring 500 soldater fra den australske hær trækkes ud af Nasiriyah i det sydlige Irak, og opfylder dermed premierministeren, Kevin Rudds valgløfte før Australiens parlamentsvalg 2007. (Reuters)
2. juni - Den danske ambassade i Islamabad udsættes for bombeangreb, med seks dræbte og flere sårede til følge. (Information)
2. juni - FNs Sikkerhedsråd stemmer for en deklaration der tillader udenlandske flådefartøjer at sejle ind i somalisk farvand for at stoppe pirater i området. (BBC News)
3. juni - Barack Obama passerer grænsen på 2.118 delegerede og bliver dermed demokratenes præsidentkandidat til det amerikanske præsidentvalg i efteråret 2008. Han er den første sorte amerikaner, der formår dette. (Danmarks Radio)
4. juni - Finansmanden Klaus Riskær Pedersen får ved Østre Landsret nedsat sin dom fra byretten fra 7 til 6 års ubetinget fængsel for bedrageri, mandatsvig og underslæb.
7. juni - Europamesterskabet i fodbold 2008 i Schweiz og Østrig indledes på St. Jakob-Park i Basel.
13. juni - Ved en folkeafstemning stemmer Irland "Nej" til Lissabon-traktaten.
13. juni - Kommunernes Landsforening og pædagogernes organisation BUPL indgår forlig om ny overenskomst, der stadig inden for rammen på 12,8 procent. Strejken er afblæst fra tirsdag.
22. juni - Oppositionslederen Morgan Tsvangirai trækker sig fra det zimbabwiske præsidentvalg pga. voldelig forfølgelse af hans partis medlemmer. Dermed forbliver Robert Mugabe præsident.
24. juni - Jørgen Poulsen bliver ekskluderet fra Ny Alliances folketingsgruppe.
29. juni - Jørgen Poulsen melder sig ud af Ny Alliance
29. juni - Spanien vinder 1-0 over Tyskland i finalen ved Europamesterskabet i fodbold.

[redigér] Juli

2. juli - Íngrid Betancourt og 14 andre gidsler bliver befriet af den colombiske regering efter at være blevet holdt fanget af FARC i seks år.
3. juli - Roskilde Festival 2008 starter.
21. juli - Den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić, der er mistænkt for krigsforbrydelser og folkedrab, arresteres af serbisk politi.
27. juli - Michael Laudrup bliver den første Årets Verdensdansker.
30. juli - Israels premierminister Ehud Olmert meddeler, at han trækker sig som partiet Kadimas leder ved næste valg i september.

[redigér] August

1. august - Solformørkelse
7. august - Det første IC4-tog indsættes i normal togdrift på strækningen Aalborg - København H.
8. august - Krigen i Sydossetien: Russiske styrker går ind i Georgien, efter at det georgiske militær går ind i den georgiske region Sydossetien.
11. august - Løsgængeren Jørgen Poulsen, der var valgt for Ny Alliance, melder sig ind i Det Radikale Venstre.
18. august - Den pakistanske præsident Pervez Musharraf træder tilbage og erstattes midlertidigt af Senatets formand Muhammad Mian Soomro.
20. august - Op mod 150 personer frygtes døde i en flyulykke i Madrid, hvor et Spanair-fly forulykkede under start.
22. august - Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, indvies
23. august - Joe Biden bliver udpeget som det demokratiske partis vicepræsidentkandidat ved præsidentvalget i USA 2008.
25. august - Nationalbanken og Det Private Beredskab overtager den kriseramte Roskilde Bank efter at banken er erklæret insolvent.
28. august - Barack Obama bliver udpeget som det demokratiske partis præsidentkandidat ved Amerikanske præsidentvalg 2008.
28. august - Landets næststørste kommune, Århus, passerer 300.000 indbyggere. Dermed er der blevet 50.000 flere århusianere siden 1983.
29. august - Den republikanske præsidentkandidat John McCain udpeger Alaskas guvernør Sarah Palin som sin vicepræsidentkandidat.
31. august - Danmarks mest læste avis, Nyhedsavisen, lukker.

[redigér] September

6. september - I Pakistan vælges Benazir Bhuttos enkemand Asif Ali Zardari som ny præsident.
8. september - Radiokanalen Nova FM går i luften på den tidligere TV2 Radios frekvenser og er dermed den tredje station, der sender på den femte FM-frekvens.
9. september - Bendt Bendtsen går af som formand for det Konservative Folkeparti samt økonomi-, erhvervs- og vicestatsminister for at blive partiets spidskandidat ved det kommende valg til EU-parlamentet. Han afløses på formands- og ministerposterne af Lene Espersen.
10. september - Forsøgene med verdens største partikelaccelerator, Large Hadron Collider, igangsættes ved CERN.
14. september - Aeroflot Flight 821 styrter ned tæt på Perm, Rusland, og alle 88 ombordværende omkommer.
17. september - Mindst 4 spædbørn dør og flere tusinde bliver syge under den kinesiske mælkepulverskandale hvor mælkepulver er blevet tilsat det plastiske stof melamin.
21. september - Israels korruptionsanklagede ministerpræsident Ehud Olmert går af.
21. september - Sydafrikas præsident Thabo Mbeki indgiver sin afskedsbegæring efter at ANC's ledelse dagen forinden havde opfordret ham til at gå af.
22. september - Som følge af kreditkrisen nedjusterer ebh bank sine forventninger til 2008 til 0 kr. og fyrer sin direktør. Nationalbanken og en række andre banker sikrer bankens drift.
23. september - 10 personer dræbes i et skoleskyderi i Kauhajoki i Finland.
25. september - Kina indleder den tredje bemandede rumflyvning Shenzhou 7 og den første rumvandring.

[redigér] Oktober

1. oktober - Bornholmstrafikken overtager driften af Samsø-ruten Hov-Sælvig.
1. oktober - 25-øren afskaffes som gyldigt betalingsmiddel.
3. oktober - Det første verdensmesterskab i tankesport begynder i Beijing.
6. oktober - Den Blå Avis sælges sammen med dba.dk og bilbasen.dk til eBay for 2,1 milliarder kroner.
6. oktober - På Københavns Fondsbørs falder C20-indekset med 11 %, hvilket er det største fald nogensinde.
7. oktober - I sin tale ved Folketingets åbning lægger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vægt på at bevare den økonomiske tryghed samt på en konsekvent retspolitik.
10. oktober - Nobels fredspris tildeles den finske ekspræsident og mangeårige FN-diplomat og -fredsmægler Martti Ahtisaari.
13. oktober - Det radikale folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll udtræder af den radikale folketingsgruppe og fortsætter i Folketinget som løsgænger.
16. oktober - Den spanske havarikommission frigiver en rapport om Spanair Flight JK 5022-styrtet (20. august 2008).
29. oktober - Danmarks næststørste flyselskab, det islandskejede Sterling Airlines, går konkurs.
30. oktober - Den legendariske Tempelhof-lufthavn i Berlin lukker.

[redigér] November

21. november - Marco Allen Chapman er den første i 9 år , der blev henrettet i den amerikanske stat Kentucky. Chapman har været ivrig efter at ende på dødsgangen og har bl.a. fyret sine advokater. I 2002 dræbte Chapman to børn på 7 og 8 år, og han modtog dermed en dødelig indsprøjtning.
22. november - For første gang i 11 år, var der ingen af "The Big Four" fra Premier League der formåede at score et mål. Chelsea, Liverpool og Manchester United fik alle 0-0 mod deres modstandere, mens at Arsenal tabte 3-0.

[redigér] Født

[redigér] Dødsfald

[redigér] Januar

1. januar - Lucas Sang, kenyansk atlet (født 1961).
2. januar - George MacDonald Fraser, britisk forfatter (født 1925).
3. januar - Choi Yo-Sam, sydkoreansk bokser (født 1972).
4. januar - Stig Claesson, svensk forfatter (født 1928).
5. januar - Jens Harald Quistgaard, dansk designer (født 1919).
7. januar - Philip Agee, tidligere CIA-agent og forfatter (født 1935).
8. januar - Michael Varming, dansk byplanlægger og arkitekt (født 1939).
10. januar - Maila Nurmi alias Vampira, amerikansk skuespiller og tv-vært (født 1921).
11. januar - Edmund Hillary, new zealandsk bjergbestiger (født 1919).
15. januar - Brad Renfro, amerikansk skuespiller (født 1982).
15. januar - Jason MacIntyre, britisk cykelrytter (født 1973).
15. januar - Eduardo Hontiveros, filippinsk katolsk præst (født 1923).
16. januar - Otto Steen Due, dansk klassisk filolog og oversætter (født 1939).
17. januar - Bobby Fischer, amerikansk skakstormester (født 1943).
19. januar - Suzanne Pleshette, amerikansk skuespiller (født 1937).
21. januar - Bill Elliott, engelsk fodboldspiller (født 1925).
22. januar - Heath Ledger, australsk skuespiller (født 1979).
23. januar - Stein Rønning, norsk karateudøver (født 1965).
26. januar - George Habash, palæstinensisk leder (født 1926).
26. januar - Christian Brando, amerikansk morder - søn af Marlon Brando (født 1958).
27. januar - Suharto, indonesisk præsident (født 1921).
28. januar - Henrik Leth, dansk galopreferent (født 1930).
29. januar - Margaret Truman Daniel, amerikansk forfatter og datter af præsident Harry S. Truman (født 1924).
30. januar - Peter Dalhoff-Nielsen, dansk journalist og forfatter (født 1924).
31. januar - Finn Bentzen, dansk producer. (født 1934).

[redigér] Februar

4. februar - Ralph Oppenhejm, dansk forfatter (født 1924).
5. februar - Maharishi Mahesh Yogi, indisk religiøs leder (født 1917).
8. februar - Eva Dahlbeck, svensk skuespiller og forfatter (født 1920).
8. februar - Mogens Absalonsen, dansk direktør (født 1928).
10. februar - Roy Scheider, amerikansk skuespiller (født 1932).
10. februar - Inga Nielsen, dansk operasangerinde (født 1946).
10. februar - Ove Jørstad, norsk fodboldspiller (født 1970).
11. februar - Alfredo Reinado, østtimorsk officer og oprørsleder (født 1967).
12. februar - Imad Mughniyeh, libanesisk Hizbollah-leder og terrrorist (født 1962).
12. februar - Badri Patarkatsisjvili, georgisk forretningsmand og politiker (født 1955).
15. februar - Steve Fossett, amerikansk eventyrer (født 1944).
18. februar - Alain Robbe-Grillet, fransk forfatter og filminstruktør (født 1922).
19. februar - Emily Perry, engelsk skuespillerinde (født 1907).
21. februar - Ben Chapman, amerikansk skuespiller (født 1925).
26. februar - Bodil Udsen, dansk skuespillerinde (født 1925).
26. februar - Aage Hansen, Rav-Aage, dansk fisker og miljøaktivist (født 1924).
27. februar - Ivan Rebroff, tysk sanger (født 1931).
28. februar - Ove Guldberg, tidligere dansk minister (født 1918).

[redigér] Marts

1. marts - Klaus-Dieter Baumgarten, tysk generaloberst (født 1931).
2. marts - Jeff Healey, canadisk guitarist (født 1966).
2. marts - Paul Raymond, engelsk klubejer og bladkonge (født 1925)
2. marts - Jørgen Jensen, dansk arkæolog og museumsinspektør (født 1936).
2. marts - Sigrid Lütken, dansk billedhugger (født 1915).
3. marts - Giuseppe Di Stefano, italiensk operasanger (født 1921).
4. marts - Gary Gygax, amerikansk forfatter (født 1938).
5. marts - Joseph Weizenbaum, tysk-amerikansk datalog (født 1923).
5. marts - Poul Erik Søe, dansk højskoleforstander, forfatter og journalist (født 1937).
8. marts - Ernst Meyer (lærer), sydslesvigsk skolemand, politiker og kulturpersonlighed (født 1926).
12. marts - Lazare Ponticelli, den sidste overlevende franske veteran fra Første Verdenskrig (født 1897).
12. marts - Steinar Kvale, norsk professor (født 1938).
16. marts - Ola Brunkert, svensk trommeslager (født 1946).
18. marts - Anthony Minghella, britisk filminstruktør (født 1954).
18. marts - Stig Husted-Andersen, dansk erhvervsmand og rigmand (født 1944).
18. marts - Poul Svensson, dansk debattør og forfatter (født 1921).
19. marts - Arthur C. Clarke, britisk science-fictionforfatter (født 1917).
19. marts - Paul Scofield, britisk skuespiller (født 1922).
24. marts - Neil Aspinall, britisk musik-producer kendt som "Den 5. Beatle" (født 1941).
24. marts - Richard Widmark, amerikansk skuespiller (født 1914).
27. marts - Hans Christian Ægidius, dansk skuespiller (født 1933)
30. marts - Mette Koefoed Bjørnsen, dansk cand.polit. og forligsmand (født 1920).
30. marts - Dith Pran, cambodiansk fotojournalist og flygtning fra Khmer Rouge, portrætteret i filmen The Killing Fields fra 1984 (født 1942).

[redigér] April

3. april - Varvara Hasselbalch, dansk baronesse og fotograf (født 1920).
3. april - Hrvoje Ćustić, kroatisk fodboldspiller (født 1983).
5. april - Charlton Heston, amerikansk skuespiller (født 1924).
8. april - Poul Eefsen, dansk jurist og politidirektør (født 1925).
12. april - Patrick Hillery, irsk præsident (født 1923)
15. april - Hazel Court, engelsk skuespillerinde (født 1926).
15. april - Benoît Lamy, belgisk manuskriptforfatter og filminstruktør (født 1945).
16. april - Edward Lorenz, amerikansk matematiker og meteorolog (født 1917).
17. april - Danny Federici, amerikansk musiker (født 1950).
17. april - Aimé Césaire, fransk forfatter og politiker fra Martinique (født 1913).
22. april - Niels Bernhart, dansk kapelmester (født 1946).
29. april - Albert Hofmann, schweizisk kemiker, der først fremstillede LSD (født 1906).
29. april - Claus Nissen, dansk skuespiller (født 1938).
29. april - Julie Ege, norsk model og skuespillerinde (født 1943).

[redigér] Maj

1. maj - Philipp Freiherr von Boeselager, tysk officer fra anden verdenskrig (født 1917).
1. maj - Deborah Jeane Palfrey, amerikansk bordelmutter (født 1956).
1. maj - Anthony Mamo, maltesisk politiker og præsident (født 1909).
3. maj - Leopoldo Calvo Sotelo, spansk politiker (født 1926).
8. maj - François Sterchele, belgisk fodboldspiller (født 1982).
11. maj - Ole Fritsen, dansk fodboldtræner (født 1941).
12. maj - Irena Sendler, polsk humanist (født 1910).
12. maj - Robert Rauschenberg, amerikansk kunstner (født 1925).
15. maj - Finn Haunstoft, dansk kanoroer (født 1929).
15. maj - Willis Eugene Lamb, amerikansk fysiker (født 1913).
24. maj - Jens Rosing, grønlandsk forfatter og billedkunstner (født 1925).
26. maj - Sydney Pollack, amerikansk filminstruktør (født 1934).
28. maj - Sven Davidson, svensk tennisspiller (født 1928).

[redigér] Juni

1. juni - Yves Saint-Laurent, fransk modeskaber (født 1936).
2. juni - Bo Diddley, amerikansk rhythm and blues-sanger, sangskriver og guitarist (født 1928).
2. juni - Mel Ferrer, amerikansk filmskuespiller og -producer (født 1917).
12. juni - Flemming Arnholm, dansk filminstruktør og filmselskabsdirektør (født 1945).
15. juni - Stan Winston, amerikansk special effectsmand og makeupartist (født 1946).
18. juni - Cyd Charisse, amerikansk danser og skuespiller (født 1922).
18. juni - Jean Delannoy, fransk filminstruktør (født 1908).
22. juni - George Carlin, amerikansk stand-upkomiker, skuespiller og forfatter (født 1937).
29. juni - Don S. Davis, amerikansk skuespiller (født 1942).

[redigér] Juli

1. juli - Mogens Glistrup, dansk advokat og partistifter (født 1926).
4. juli - Jesse Helms, amerikansk senator (født 1921).
5. juli - Thomas Winding, dansk forfatter (født 1936).
7. juli - Anne Braad, dansk præst (født 1947).
8. juli - Gutte Eriksen, dansk keramiker (født 1918).
10. juli - Jakob Ejersbo, dansk forfatter (født 1968).
13. juli - Bronisław Geremek, polsk politiker og historiker (født 1932).
16. juli - Per Henriksen, dansk skibsreder (født 1919).
25. juli - Johnny Griffin, amerikansk jazzsaxofonist (født 1928).

[redigér] August

3. august - Aleksandr Solsjenitsyn, russisk forfatter (født 1918).
9. august - Bernie Mac, amerikansk skuespiller og komiker (født 1957).
9. august - Mahmoud Darwish, palæstinensisk digter (født 1941).
10. august - Isaac Hayes, amerikansk soul-sanger og skuespiller (født 1942).
11. august - Fred Sinowatz, østrigsk politiker (født 1929).
15. august - Willy Omme, dansk galleriejer og kunsthandler (født 1931).
16. august - Ronnie Drew, irsk folkemusiker (født 1934).
16. august - Otto Leisner, dansk radio- og tv-vært (født 1917).
19. august - Levy Mwanawasa, zambiansk præsident (født 1948).
20. august - Hua Guofeng, kinesisk kommunistisk politiker (født 1921).
28. august - Phil Hill, amerikansk racerkører (født 1927).
30. august - Anna Sommer-Jensen, dansk radiomedarbejder (Frøken Klokken) (født 1918).

[redigér] September

2. september - Arne Domnérus, svensk jazzmusiker (født 1924).
2. september - Niels Jørgensen, dansk medlem af Blekingegadebanden (født 1954).
5. september - Benjamin Schou, dansk offer for en voldsom, men misforstået politi-anholdelse (født 1973).
11. september - Preben Møller Hansen, dansk restauratør, sømandsboss og folketingsmedlem (født 1929).
12. september - Eddie Karnil, dansk skuespiller (født 1936).
12. september - David Foster Wallace, amerikansk forfatter (født 1962).
15. september - Richard Wright, engelsk musiker i Pink Floyd (født 1943).
18. september - Mauricio Kagel, argentinsk-tysk komponist (født 1931).
20. september - Kamilla Bech Holten, dansk skuespiller, sanger og studievært (født 1972).
22. september - Thomas Dörflein, tysk dyrepasser (født 1963).
23. september - Kirsten Holst, dansk forfatter (født 1936).
25. september - Moses Olsen, grønlandsk politiker (født 1938).
27. september - Paul Newman, amerikansk skuespiller (født 1925).

[redigér] Oktober

11. oktober - Jörg Haider, østrigsk politiker (født 1950).
13. oktober - Guillaume Depardieu, fransk skuespiller (født 1971).
13. oktober - Alexej Tjerepanov, russisk ishockeyspiller (født 1989).
15. oktober - Palle Jul Jørgensen, dansk teaterleder (født 1943).
15. oktober - Lise Togeby, dansk professor (født 1942).
17. oktober - Levi Stubbs, amerikansk R&B-sanger (født 1936).
24. oktober - Karen Margrethe Bjerre, dansk skuespiller (født 1942).
31. oktober - Studs Terkel, amerikansk forfatter og radiovært (født 1912).

[redigér] November

1. november - Jacques Piccard, schweizisk opdagelsesrejsende og ingeniør (født 1922).
1. november - Eric Danielsen, dansk journalist (født 1920).
4. november - Michael Crichton, amerikansk forfatter (født 1942).
10. november - Miriam Makeba, sydafrikansk sanger (født 1932).
16. november - Hilmer Hassig, dansk guitarist (født 1960).
29. november - Jørn Utzon, dansk arkitekt (født 1918).
29. november - Poul Fløe Svenningsen, dansk journalist og redaktør (født 1919).
29. november - Martin Elmer, dansk forfatter (født 1930).